Du er her:
Mottaker: SIGURD IBSEN
Datering:18. september 1880
Sted: BERCHTESGADEN
Tekstvarianter Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære Sigurd!
Af mit telegram vil Du have set at jeg billiger dit ønske om at fortsætte dine studier i Italien. Siden jeg modtog kirkedepartementets skrivelse har jeg naturligvis tænkt meget over disse ting, og jeg er kommen til det resultat at Du rimeligvis er bedst tjent med den vending, som sagerne, takket være vor tåbelige og utidsmæssige lovgivning, har taget. Hvad vilde Du have vundet ved at blive juridisk kandidat i Norge? Det var jo dog ikke din hensigt at blive embedsmand deroppe. De eneste stillinger dersteds, som Du kunde attrå, kan Du erholde alligevel; du kan blive professor eller Du kan komme ind på den diplomatiske bane uden at have taget nogen embedsexamen hjemme; vi har jo udenlandske
 
 
Faksimile
professorer ved universitetet og vi har officerer i forskellige diplomatiske stillinger. Der er altså intet tabt. Men videre, end til at studere andetsteds, bør dine planer for øjeblikket ikke gå; Du bør se tiden an for at komme til erkendelse om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at lade Dig naturalisere i Italien eller ikke.
Jeg håber at Du udtaler Dig skarpt og bestemt angående den modstand, Du har mødt, men gør ikke regnskab for dine fremtidsplaner, og giv Dig så lidet som muligt af med folk deroppe. –
Hvorledes går det din mamma og hendes øje? Jeg kan ikke tvivle på at hun har rådført sig med en læge. Hvis I behøver flere penge, så kan sådanne hæves hos boghandler Lund, eller også hos Hegel, såfremt I lægger tilbagevejen over København, hvad jo er det rimeligste. Og så må jeg snarest muligt få vide, når I kommer tilbage til München. Din mamma husker vel
 
 
Faksimile
at den nye tjenestepige indtræffer den 1. Oktober. Jeg må få vide om I er der til den tid, eller om jeg gennem fru Haggenmiller skal sende pigen kostpenge indtil vor ankomst; ellers blir jeg nødt til selv at rejse derind forinden; men det vilde jeg nødigt; jeg vilde helst blive her indtil jeg gennem telegram fra München får underretning om at I er ankommet; da bryder jeg straks op herfra og finder da huset i orden. Men, som sagt, om dette må jeg få snar og nøjagtig besked.
Grønvold og frøken Hermann har meldt mig deres forlovelse. Den unge Jerichau har været her. Dahl skal endnu drive om i München og brandskatte alle nyankomne skandinaver! Til Lies kommer jeg hver lørdags aften og lever da fortræffeligt; ellers ser jeg ham kun sjelden. Paulsen har det godt. – Mange hilsener til Dig selv og til din mamma, men ikke til nogen anden deroppe.
Din hengivne pappa
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her